UDLEJET
CHARLOTTENLUND – ORDRUP HAVE
I stor patriciervilla opført i 1880 og med inspiration fra den post romerske villastil, udlejes stueetage samt underetage, Stueetagen rummer ca. 150 m2 bolig og underetagen ca. 130 m2.
Villaen er beliggende på en 1.490 m² stor dejlig solrig grund midt på eftertragtet lukket villavej i Charlottenlund, lige ved Mosehøjvejkvarteret og kun få minutters gang til Skoven, indkøb på Ordrupvej og Jægersborg Alle samt skoler og gymnasier.
Du ankommer til præsentabel forhave med indkørsel og et smukt indgangsparti. Ejendommen er opdelt i to ejerlejligheder og den her indeholder i stueplan, imponerende smuk hall (deles med overboen) udsmykket med originale loftsmalerier og glasmosaikvinduer. Her er gæstetoilet, stor opholdsstue med porcelænsovn og fløjdøre til stort køkken/alrum, hvorfra der er udgang til havestuen. I stueplan desuden to soveværelser, badeværelse og køkken-entre med nedgang til meget anvendelig underetage som byder på to badeværelser, to store opholdsrum, stort alrum samt vaske/fyrrum/depot m.v.
Haven er anlagt med ankomst og parkering foran huset, og begge deles med overboen.
Boligen kan lejes fra umøbleret, møbleret eller delvist møbleret fra marts 2024 i ca. 2 år.