UDLEJET Nu udlejes indflytningsklar klassisk Johan Christensen villa i to plan, heraf 204 m2 bolig og 173 m2 eksklusiv underetage, totalt istandsat fra A-Z med bl.a. tre lækre badeværelser, nyere køkken, nye elinstallationer med IHC, Dinesen gulve med gulvvarme og meget mere.
Boligen rummer fem soveværelser, separat teenage- og/eller au-pair afdeling samt stort åbent køkken og stueareal integreret med møblerbar ugenert terrasse
Ejendommen ligger med udsigt over Øresund og byder på omgivelser med både Charlottenlund Fort, Charlottenlund Travbane samt gode indkøbsmuligheder på Jægersborg Allé.
I stueplan er der stor opholdsstue med pejs og skøn udsigt over Øresund. Lækkert køkken i åben forbindelse med spisestue, master – bedroom med tilstødende værelse eller walk-in-garderobe. To børneværelser samt to lækre badeværelser med italienske klinker. Via skydedørspartier kan hele stueetagen åbnes op og integreres med den store møblerbare terrasse. Stueetagen er belagt med nye hvidolierede Douglas plankegulve fra Dinesen og med gulvvarme.
Underetagen er særdeles velegnet til separat teenage og/eller au-pair afdeling og indeholder soveværelse/kontor med egen indgang og direkte adgang til haven, bryggers med tekøkken, stort alrum med plads til fitness/bordtennis, sauna, lækkert nyt badeværelse, to gode værelser samt diverse depotrum.
Endvidere stor drive-in dobbeltgarage med fjernstyrede porte. Til ejendommen hører en mindre arkitekttegnet have, charmerende anlagt med græsplæne, plantebede og brostenbelagt trappeforløb.
Ejendommen ligger i gåafstand til Skovshoved Kro, Cafe Jorden Rundt, Skovshoved Havn og Charlottenlund Fort.