UDLEJET
I det dejlige Søllerød Park udlejes attraktiv lejlighed i to plan. Fra den sydvest-vendte stue er der skøn udsigt til de grønne arealer og søen. Fra indgangen til boligen er der mindre entré og herfra videre adgang til køkken og stue.
Køkkenet er nyt og indrettet med hvide elementer og hvidevarer fra Siemens. Stuen er rummelig og de store vinduer og terrassedørene bringer masser af lys indenfor. Trappen fører op til mindre repos samt to hyggelige soveværelser på 2. salen. Badeværelset er ligeledes ny-renoveret med fine fliser og en praktisk halvvæg i glas mellem badekarret og håndvasken.
Til lejligheden er der desuden brugsret til kælderrum, der er legeplads, cykelkælder og mulighed for at leje p-plads. Der er kort afstand til indkøb, skoler, daginstitutioner, offentlig transport samt adgang til motorvejen. Boligen udlejes fortrinsvis til expats.