UDLEJET
ØSTERBRO – KARTOFFELRÆKKERNE – ABILDGAARDSGADE
På solsiden udlejes meget lækkert og total istandsat rækkehus i fire plan. Fra gaden ankommer du til den hyggelige gårdhave og herfra indgang til entreen med trappe til første salen og adgang til det store køkken-alrum med lækre snedker elementer og smukke greb fra Brandt Collective. Her er udgang til gårdhaven på modsatte side. I stueplan findes der også lækkert gæstetoilet -istandsat med smukke marmor og naturstens fliser, Vola messing armaturer mv.
Første salen nås via trappen og har adgang til en af gadens få altaner og med den skønneste udsigt til Søerne. Her er åbnet op imellem etagens to rum og lavet en meget stor stue/soveværelse.
På anden etage er der lækkert badeværelse med brus – også med Vola messingarmaturer og de smukke marmor og naturstensfliser. Her er også to store værelser – hvorfra det ene har adgang til større hems.
I kælderen som er udgravet med særlig loftshøjde er alt ligeledes smagfuldt istandsat og med snedkerelementer i både bryggers og bad. Her er endvidere gangplads under trappen samt et stort opholdsrum hvorfra der er adgang til endnu et smukt badeværelse.
Huset er overalt istandsat og gennemført i samme materialevalg med bl.a. snedkerkøkken og snedker bademøbler. Vola messing armaturer, Brandt Collective greb og ens marmor og naturstensfliser der går igen overalt på badeværelserne.
Udlejes umøbleret fra medio marts i en periode på 18 måneder. Expats og ingen husdyr foretrækkes.