Gardes Allé, Hellerup

UDLEJET På Gardes Allé i Hellerup tæt på Øresund, Strandvejen og Øregårdsparken udlejes enestående ejendom på 300 m2 fordelt på flere plan. Ejendommen fremtræder overalt i særdeles god stand og indeholder bl.a. entré med trappeløb til de øvre etager, stort værelse/kontor samt badeværelse med brus og bryggers. Endvidere meget stort køkken/alrum med Boffi elementer og hårde hvidevarer fra Gaggenau. Det imponerende opholdsrum har en loftshøjde på mere end 5 meter og et markant vindue, som giver et flot lysindfald. Fra køkkenet er der udgang til terrassen på den ene side og adgang til anneks på ca. 16 m2. På 1. sal er der repos og hyggelig opholdsstue der går videre ud i tv-stue/opholdsstue med kig til køkken/alrummet. På 2. sal stort repos, flot og eksklusivt flisebadeværelse med kar og brus samt forældresoveværelse med garderobeafdeling. Derudover et værelse som i dag er børneværelse. På 3. sal er der stort og rummeligt værelse med kig til Øresund samt lækker indbygget garderobeafdeling. I alt fire soveværelser samt anneks med bad og the køkken. Hyggelig have med terrasse og adgang til vandet for enden af vejen. Boligen kan lejes i 3 år.

Del på linkedin
LinkedIn
Del på email
Email
Ring Udlej Søg