VILLA
Hellerup – Stenagervej
Villa til leje

UDLEJET I det hyggelige Dyssegårdskvarter i Hellerup udlejes nu denne dejlige og meget veldisponerede villa på 135 m2 og med 90 m2 god kælderetage.

Boligen har fra entreen adgang til skønt bryggers med separat udgang til terrasse/have. Her er gæstetoilet og det ene af de fire soveværelser, som bl.a. har lækre indbyggede skabe med masser af opbevaringsplads og garderobe.

Det lyse og nyere Hanstholm køkken ligger i åben forbindelse til stuen og her er yderligere et værelse med adgang til den ene af de dejlige terrasser.

I forskudt plan findes yderligere adgang til haven samt to større værelser og lækkert badeværelse.

Kælderen er super indrettet med tre disponible rum samt større badeværelse. Den er testet og radonfri og egner sig derfor godt til ophold.

Ejendommen ligger tæt ved Dyssegårdsskolen og med kort afstand til transport, indkøb og ikke mindst i kort afstand til bl.a. Rygaards Skole.

Boligen udlejes umøbleret fra medio februar 2023 i en 2-3 årig periode. Ejendommen har indlagt fjernvarme.

Del på linkedin
LinkedIn
Del på email
Email
Ring Udlej Søg