Klampenborg, Bellevuebugt penthouse til leje

Nu udlejes sjælden udbudt penthouse med stor tagterrasse og beliggende i det eftertragtede Bellevuebugt tegnet af Arne Jacobsen.

Lejligheden der indeholder 148 m² unik bolig er beliggende øverst på 4. sal i opgang med elevator. Boligen er total renoveret i smuk stil med byggeriets muligheder og står indflytningsklar.

Fra entreen ankommer du til snedkerindbygget skabsvæg, lækkert gæstetoilet og fra entreen adgang til den store stue, og fra den anden side til mindre fordelingsgang hvorfra to af de dejlige soveværelser samt stort lækkert walk-in nås. Her er ligeledes indbygget skab med vaskesøjle.

Fra walk-in adgang til det dejlige lyse badeværelse med brus samt endnu et soveværelse med direkte adgang til den store tagterrasse og imponerende udsigt helt til Sverige.

Den store stue har masser af lys, åben pejs og mod øst er der skydedøre med adgang til tagterrassen, som har dobbeltmarkise, overdække, redskabsrum til opmagasinering og udendørs indbygget pejs. Der er fri og formidabel udsigt over Øresund.

Fra stuen nås det lækkert snedker køkken med bl.a. bordplade i lækker lys marmor.

Boligen udlejes umøbleret og der hører garage samt parkering med til lejligheden.

Bellevue Strand, Dyrehaven, Taarbæk, Skovshoved havn og Klampenborg Station er alt sammen i gå afstand derfra.

Del på linkedin
LinkedIn
Del på email
Email
Ring Udlej Søg